Den fødte forfatter

Af | 2018-09-08T18:36:31+02:00 8. september 2018|Kategorier: Inspiration, Skrivevaner, Sprog|Tags: , , |0 Kommentarer

Der fødte forfatter…

… findes ikke!

Der er ikke noget, der hedder den fødte forfatter. Der er ikke nogen, der bliver født til at skrive. Ingen, der pr. automatik er gode skribenter eller succesfulde forfattere. Det findes ikke.

Hvad der derimod findes, er mennesker, der sætter sig til skrivebordet hver dag. Mennesker, der researcher stoffet grundigt, skriver med koncentration og vilje. De sætter den nødvendige tid af til det. De redigerer deres tekster hårdt, og de forsøger at blive bedre til at skrive. De arbejder med sproget. De læser andres tekster, og de lærer af de bedste.

De er ikke fødte forfattere, men skridt for skridt bliver de dygtige forfattere. De ender med at skrive fremragende bøger, der betyder noget for deres læsere.

Hvis du møder op hver dag. Sætter dig ved skrivebordet og arbejder med dine tekster. Hvis du læser Nabokov, Pontoppidan, Hemingway, Seth Godin og Carsten Jensen og andre af dem, der kan noget særligt med sproget, så kan du også blive en dygtig forfatter.

Kan du starte med at skrive en halv time hver dag? Og læse en halv time hver dag? Du bestemmer selv rækkefølgen. Det er dit første og vigtigste skridt.

Du er ikke den fødte forfatter. Du kan blive den dygtige forfatter.

Nyhed: Slow living – sænk tempoet og lev et liv med mening

Min bog om slow living udkom onsdag den 5. september. Det er en bog, der handler om at sænke farten og i stedet bruge tiden på det, der er vigtigt. Det kunne for eksempel være at blive en dygtig forfatter. Du kan læse meget mere om bogen, der også bliver tilgængelig som e-bog og på e-reolen ved at trykke på knappen herunder.

SE MERE OM BOGEN

Om forfatteren:

Ole Ditlev Nielsen (f. 1975) er forfatter, der har skrevet en række anmelderroste fagbøger om undervisning, forandringer og stress. Siden 2011 har han holdt en lang række foredrag, kurser og workshops over hele Danmark. Ole bor i Ørestad, er gift, har to børn og tilbringer mindst en måned om året i Sydøstasien, hvor han samler inspiration til nye skriveprojekter.

Læg en kommentar