3 tips til metaforer

Af | 2021-10-15T13:30:02+02:00 8. oktober 2021|Kategorier: Inspiration, Skrivevaner, Sprog|Tags: , , |0 Kommentarer

En metafor er et sprogligt billede, hvor du bruger et konkret objekt som et billede på et andet, ofte mere abstrakt udtryk. Det hjælper din læser til bedre at forstå teksten og til at se tingene for sig. Samtidig kan metaforer være sprogligt elegante og løfte en tekst.

Derfor er det en god idé, at du bruger metaforer, når du skriver. Det kan være en svær linedans, for du skal hverken bruge dem for meget eller for lidt, men med den rigtige dosis, bliver dine sproglige billeder en løftestang for dine tekster.

Og hov, der fik jeg skrevet en sætning med tre metaforer (linedans, dosis og løftestang). De optræder nemlig oftere, end vi tror. I dag får du tre tips til, hvordan du kommer i gang med at skrive bedre og mere passende metaforer.

1) Lav en simpel brainstorm

Lad os sige, at du skal skrive en tekst, hvor du beskriver noget, der går hurtigt. Det kan være alt fra abstrakte samfundsforandringer til en person i en skønlitterær tekst, der skal skynde sig og hurtigt komme fra et sted til et andet.

Ordet hurtigt er lidt ukonkret for, hvad vil det sige? Er det 50, 100 eller 150 kilometer i timen? Er det at tænke hurtigt? Er det at gøre et parforhold hurtigt forbi?

En metafor vil her hjælpe din læser til at forstå i hvilken betydning, ordet hurtig bruges. For at finde gode metaforer til hurtig kan du benytte dig af en simpel, men meget effektiv brainstorm, hvor du gør sådan her.

Tag et stykke papir eller en tom side i din notesbog og skriv ordet Hurtig i midten. Sæt en cirkel om det. Skriv derefter alt, hvad du kommer i tanke om, når du ser ordet. Måske er det rutsjebanen i Tivoli, Shinkansen-højhastighedstoget i Japan, fodboldspilleren Mikael Uhre eller en dame på en elcykel i fuld fart på vej ned ad H.C. Andersens Boulevard. Alle disse ting er jo hurtige, ikke sandt? Når du har fyldt papiret med en masse eksempler på det, du forbinder med at være hurtig, så vælger du en af de ting, du har skrevet og bruger den som metafor i din tekst. Gem papiret så du har det som idébank til en anden gang.

2) Find karakteristika

Du kan også overveje, hvad det egentlig er, der karakteriserer det ord, begreb eller person, som du gerne vil finde et sprogligt billede på.

Hvis du for eksempel skal beskrive en målmand i fodbold, hvad er det så, der karakteriserer ham? Måske er det, at han er stålsat? Har fangarme som en blæksprutte? Er som en mur, der blokerer alt, hvad der skydes i hans retning?

Når du har fundet disse karakteristika, så vil du hurtigt kunne finde frem til den metafor, der er mest passende i situationen.

3) Få det til at passe med stemningen i din tekst

Netop dette, at vælge en passende metafor er vigtigt. Det skal matche tonen og emnet i din tekst. Hvis ikke, så taber du troværdighed og efterlader din læser forvirret.

Skriver du en alvorlig tekst, der for eksempel handler om sygdom, så kan du godt finde et sprogligt udtryk som ”kræftcellerne holdt fest” men overvej lige, om ordet fest harmonerer med tekstens alvorlige emne. Overvej derfor først, hvad det er for en stemning, der skal være i din tekst. Er den provokerende? Humoristisk? Rørende? Poetisk? Vælg derefter metaforer, der passer til.

Overdriv ikke og undgå klichéer

Vær opmærksom på, at metaforer altid skal tjene et formål. De skal ikke være i din tekst for deres egen skyld, men fordi de åbner og løfter teksten, og fordi de hjælper din læser. Du skal ikke skrive metaforer, fordi du kan, men fordi de gør din tekst bedre.

Der er også de metaforer, som din læser kender til hudløshed. ”Hun var snu som en ræv,” ”han rystede som et espeløv,” ”forholdet var kørt fast.” Dem skal du undgå, for de keder din læser. Så er det bedre at lade være eller endnu bedre lave en brainstorm som i forslag 1 herover. Hvis du vil have et overblik over de forskellige typer billedsprog, så er der en fin lille oversigt på denne side.

Rigtig god søndag og god skrivelyst.

Søndagstilbud: Spar 200 kroner på det populære Skriv en bog-kursus

Skriv en bog er et forløb, hvor du både får et online-kursus, der dækker hele processen fra idé til udgivelse, og personlig coaching med to samtaler og to videoer, der kun handler om dig og din bog. Forfatter Helle Sommer der tog forløbet, da hun skrev sin første bog, siger om Skriv en bog.

”Online kurset gav mig den perfekte ramme til skabelsen af min første bog.
Ole har hele vejen igennem været en god støtte og virkelig hjælpsom.

Jeg valgte at bruge den medfølgende session da bogen var skrevet færdig.
Ole delte åbent af sine erfaringer, da jeg bad om hjælp til alt det der har med udgivelsen at gøre.

Jeg har fået virkelig meget for pengene, og kan varmt anbefale online-kurset”.

– Helle Sommer, Coach og forfatter, www.hellesommer.dk.

Normalprisen er 1.750, men du kan i dag spare 200 kroner ved at gøre sådan her;

Dermed bliver prisen 1.550,-, og du er i gang med det samme. Du har adgang til kursusmaterialet 24 timer i døgnet, 365 dage om året, på alle dine enheder, og du får samtidig coachingsamtaler og videoer. Se det hele, læs flere testimonials og tilmeld dig her.

Tilbuddet gælder frem til midnat, mandag den 11. oktober 2021.

SE MERE OM SKRIV EN BOG-FORLØBET

Læs de seneste artikler

  • Redigere tekst

3 tips til at redigere din tekst

26. november 2021|0 Comments

Hvis du har det ligesom mig, så har du måske den der følelse af at være færdig, når du har sat det sidste punktum i en tekst, du har skrevet. Det er en god følelse,

  • Skrive om

10 ideer til hvad du kan skrive om

5. november 2021|0 Comments

Har du det sådan, at du gerne vil skrive, men er kommet i tvivl om, hvad du gerne vil skrive om? Det er helt normalt. Af og til løber man bare tør for ideer. Det

3 ideer til at stjæle som en kunstner

29. oktober 2021|0 Comments

I denne uge har jeg genlæst Austin Kleons lille, men inspirerende bog Steal Like an Artist. Den giver et skub til kreativiteten, lyst til at skrive og konkrete ideer til skrivearbejdet. Steal Like an Artist

3 dårlige skrivetips, du IKKE skal følge

15. oktober 2021|0 Comments

Har du nogensinde prøvet at skrive ”writing tips,” ”writing advice” eller bare ”skrivetips” på Google? I så fald har du fast fuldtidsarbejde mange måneder frem. Der er tusinder og atter tusinder af artikler, blogs, YouTube-videoer

3 tips til metaforer

8. oktober 2021|0 Comments

En metafor er et sprogligt billede, hvor du bruger et konkret objekt som et billede på et andet, ofte mere abstrakt udtryk. Det hjælper din læser til bedre at forstå teksten og til at se

  • Skrive online

3 tips til at skrive online

1. oktober 2021|0 Comments

Engang var det at skrive noget med at samle et langt stykke tekst til en bog, som læseren til sidst fik i hånden. Eller måske var det at skrive til en papiravis, som rigtige mennesker

Om forfatteren:

Ole Ditlev Nielsen (f. 1975) er forfatter, der har skrevet en række anmelderroste fagbøger om undervisning, forandringer og stress. Siden 2011 har han holdt en lang række foredrag, kurser og workshops over hele Danmark. Ole bor i Ørestad, er gift, har to børn og tilbringer mindst en måned om året i Sydøstasien, hvor han samler inspiration til nye skriveprojekter.

Læg en kommentar